Om konferencen

Naturen giver værdi for mennesker. Naturen rummer potentialer for livskvalitet, trivsel og dannelse, for bare at være sammen, for at lære, for forundring, for sundhed, for begejstring, for bevægelse og glæde.

 

Samtidig er der mere end nogensinde brug for at styrke menneskers relation til naturen. Der er brug for, at vi tager ansvar for naturen, miljøet og klimaet, hvis vi ønsker en bæredygtig verden.


En styrket relation til naturen bør begynde ved børnene og blandt de unge. Og der er masser at tage fat på.


Derfor denne konference.

Mål og ambition

Med konferencen vil vi være med til at forandre den nuværende udvikling i børns forhold til og brug af naturen. Natur og friluftsliv skal spille en væsentlig rolle i børn og unges opvækst.

 

Konferencen ambition er at styrke arbejdet med natur og friluftsliv inden for de socialiseringsarenaer, som børn og unge færdes i - familien, venner, institutioner, skolen, fritiden og foreninger.

 

Vi vil diskutere metoder, indsatser og forskning på området. Samtidig vil vi styrke samspillet mellem socialiseringsarenaerne og de mangle forskellige aktører.

 

Og endelig vil vi øge den generelle opmærksomhed om børn og unge, natur og friluftsliv i en bæredygtig verden.


Som et led i vores bestræbelser på at skabe forandring, arbejder vi tæt sammen med Outdoor Summit, som i år sætter fokus på børn og unge. Se mere på topmødets hjemmeside.