Børn og unges aktive udeliv i fritiden

I denne del af konferencens program har vi fokus på friluftsliv i den frivillige arena, dvs. organiserede og u-/selvorganiserede aktiviteter i naturen i fritid og ferier. Målet er at udbrede viden og inspiration samt i faciliteret fællesskab diskutere, hvad der kan få børn og unge mere ud i naturen i fritiden - alene eller i fællesskaber.

Tirsdag den 3. nov kl. 11.15 - 12.30:

Bæredygtige foreningsfællesskaber for børn og unge (og andre) i naturen

En række engagerede aktører fra organisationer og foreningsliv giver korte oplæg om hvordan netop deres projekt kan være et godt bud på nye bæredygtige fællesskaber for børn og unge (og andre) i naturen, fx gennem foreningerne. Derefter debat om hvad vi kan lære af projekterne og hvordan erfaringerne kan overføres til andre steder og andre grupper.

 

Oplægsholdere:

  • DGI Østjylland v/ Anne Ellegaard Larsen: Outdoor konceptet projektet Aktive Familier i det Fri
  • Kongelundsfortet v/ Christina Valskov: Københavnernes kraftcenter for outdooraktiviteter
  • Dansk Friluftsliv v/ Tejs Møller: Bæredygtighed og de mindste borgere
  • Bifrost v/ René Bokær: Hvordan lykkes med at få børn og unge ud i naturen gennem live rollespil
  • Stemmer fra Ungdomsøen: videoindslag i debatten

Tirsdag den 3. nov kl. 13.30 - 14.45:

Børns selvorganiserede friluftsliv og aktive udeliv - Forskning og praksiseksempler

Forskerne bag forsknings- og udviklingsprojektet NatureMoves rapporterer om resultaterne fra projektet (www.sdu.dk/naturemoves). Projektets ambition er bl.a. at svare på flg. spørgsmål: 1) Hvilke motiver, ønsker og behov har børn og unge i forhold til natur og friluftsliv i fritiden? 2) Hvordan kan viden anvendes til at skabe mulige strategier til forandring? En række praksiseksempler (visionsprojekter) knyttet til projektet præsenteres og diskuteres.

 

Oplægsholdere:

  • Søren Andkjær, lektor Ph.D. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
  • Jan Arvidsen, adjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
  • Repræsentanter fra NatureMoves visionsprojekter

Tirsdag den 3. nov kl. 15.15 - 16.30:

Natur og friluftsliv som turismeprodukter

Perspektiver og praksiseksempler fra 3 ståsteder med samme formål; at bringe danskerne tættere på naturen. Korte oplæg fra henholdsvis kommune, forening og virksomhed med blik for naturen som turismearena. Der lægges op til aktiv deltagelse og åbnes for en dybere diskussion i efterfølgende 2 af 3 mulige workshops med oplægsholderne.


Oplægsholdere:

  • Silkeborg Kommune v/ Simon Hartwell Christensen: Hvordan blive Danmarks Outdoorhovedstad?
  • Brug min baghave v/ Pernille Kaas: Når eget behov for et sted at slå sit telt op pludselig deles af 26.000 danskere.
  • Need for Nature v/Tanya Uhnger Wünsche: Nature Connectedness og naturterapi som naturbaseret turismeprodukt