1. Hvordan arbejder du med at få flere børn og unge ud i naturen?

Jeg arbejder i et forskningsprojekt Naturlig teknik, støttet af Nordea-fonden, sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen om at afdække, om hvordan børn og unge kan bruge smartteknologi som mobiltelefoner til at få flere naturoplevelser.

Vi afdækker, hvilke erfaringer voksne, der arbejder med børn og unge, har med at bruge teknologien. Og vi afdækker, hvordan app-udviklere designer og arbejder for flere teknologiske muligheder med henblik på at styrke folks naturoplevelser.

Så vi får svar på, hvilke udfordringer der er, og hvad virker med henblik på at udbrede kendskabet til at bruge teknologi og styrke børn og unges mulighed og lyst til at komme ud. 

2. Hvilke budskaber tager du med til konferencen Vores Natur Kalder?

Vi viser med vores forskning, at mobiltelefoner kan være vejen ind til tættere kontakt med naturen for børn og unge.

At teknologien byder på muligheder, som, hvis de bliver opdyrket hensigtsmæssigt og med fingerspidsfornemmelse for faldgruberne, kan bidrage til at øge børn og unges konkrete naturkontakt.

3. Hvad håber du, at der kommer ud af konferencen Vores Natur Kalder?

Jeg håber, at det bringer spot på, at mennesker hører til i naturen, og at vi selv er natur.

Det er ikke en luksusvare på lige fod med rejser til Timbuktu, eller et valg, som den enkelte selv bør tilvælge. Det er en menneskeret at vide noget om den, og at kunne begå os i den, fordi vi er natur. Hvad mener jeg med det?

Naturen er et uigenkaldeligt vilkår for liv, og vi har alt for længe troet, at vi kan leve et parallelliv, som udelukker os fra alt det fundamentale, der konstituerer os.

Vi er mennesker, vi er kultur, og vi har langt hen ad vejen indrettet os med handlefrihed. Jovist! Men klodens ressourcer er begrænset, vores liv er endeligt, og vi har først og fremmest brug for ilt, føde, husly og socialt samvær.   

Alt andet i vores liv lader sig kun gøre, når det fundamentale er på plads.

4. Man siger ofte, at skærme er den største konkurrent til naturoplevelser for børn. Hvad er din erfaring/holdning til den påstand, efter du har undersøgt det?

Min gode antropolog-kollega har mange gange forklaret, at skærme blot er et element ud af umådeligt mange elementer, der præger vores tid.

Samfundsudviklingen har længe gået i retning af, at vi slet ikke skal bruge vores kroppe til noget, og at vi fjerner os fra det der føles hårdt eller ubehageligt til fordel for det, der føles mindre ubehageligt og underholdende.

Hvor mange lægger sig på knæ for at luge ukrudt, hvis de kan brænde det væk? Hvor mange bruger den analoge hækkesaks, hvis de kan bruge benzin eller tilslutte til elnetværket? Hvor mange tager helt ærligt cyklen i stedet for bilen? Hvor mange vasker op i hånden i stedet for at bruge opvaskemaskinen. Og som parallel - hvor mange går ned på gaden for at finde noget at lave, hvis skærmen er lige ved hånden? Hvor der ovenikøbet er adgang til sociale fællesskaber? 

Og så er der forældres angst for den tiltagende trafik, børns manglende fritid og det forhold, at børn ikke i samme grad har pligtopgaver, der sender dem naturligt udenfor: vasketøj, der skal hænges op, små-søskende, der skal kigges efter, ærinder der skal løbes hos købmanden rundt om hjørnet og så videre.

Vi kunne også spørge om, hvordan konkurrencen ser ud hos voksne?